Find smagninger i hele Danmark
Find en smagning nær dig
Udforsk vores guide til smagninger i Danmark
Vi hjælper dig med at finde smagninger
Med Greattaste ønsker vi at skabe et samlingssted for smagsentusiaster, som leder efter deres næste spændende smagsoplevelse. Vi forsøger at samle så mange smagninger i Danmark på ét sted, så du nemt kan finde din næste ølsmagning, whiskysmagning, vinsmagning, ginsmagning eller en helt femte smagning.
Vi håber at du finder vej til helt nye smagninger, som du måske ellers ikke ville have opdaget. Der er masser af arrangører, der skaber gode events for folk, der er vilde med smagninger.
Vær med i fællesskabet for god smag
Hvad er en smagning?
En smagning giver dig muligheden for at prøve forskellige varianter af en type drikkelse. Det kan være en type spiritus du er fan af og gerne vil udvide din horisont inden for eller det kan være, fordi du vil prøve noget helt nyt. Uanset hvad er der helt sikkert en smagning til dig. En smagning giver dig også en unik mulighed for at få et indblik i fremstillingen bag produkterne. Det kan være alt fra en guidet tur i et moderne destilleri til en vandring rundt i vinmarker. Uanset hvad bliver du meget klogere på, hvordan det du skal smage, bliver til. En smagning er også en hyggelig social oplevelse, som er oplagt at gøre sammen med gode venner, kollegaer eller kæresten.
Hvorfor bør jeg deltage i en smagning?
Du spørger måske dig selv, hvorfor du skal tage til en smagning. Hvorfor ikke købe en flaske gin eller vin osv. med hjem og smage den der i stedet? Men der er flere gode grunde til at du bør overveje at deltage i en smagning, og vi har samlet 5 af dem lige her.
Først og fremmest er en smagning også en social oplevelse. Det er en hyggelig begivenhed, som er oplagt at dele med en du holder af. Om det så er venner, kæreste eller kollegaer, så er en smagning en god måde at opleve noget sammen på.
En smagning er også en måde at lære noget nyt på. Smagninger bliver ofte afholdt af fagfolk, der selv er en del af den daglige produktion og gang på stedet. De har derfor stor indsigt i det I nu skal smage og kan således fortælle en masse spændende om de enkelte drikkevarer herunder både fremstillingsmetoder, lagringstid, ingredienser og meget mere. Du får således muligheden for at få et indblik i processen fra start til slut og lære meget mere end det man kan læse sig til på flasken.
En smagning giver dig desuden muligheden for at prøve en masse forskelligt på én gang. Smagninger er sat sådan sammen, så I prøver noget forskelligt netop for at finde ud af, hvad I bedst kan lide. Der vil derfor ofte være vidt forskellige smagsvarianter på menuen, og man kommer således hele paletten rundt inden for det man nu skal smage. Det gør det muligt for dig at finde, hvilken type gin, vin, øl osv. der falder bedst i din smag. Det kan så absolut være nyttig viden, når du fremadrettet skal på jagt efter drikkevarer. Mange smagninger består også af drikkevarer du ikke umiddelbart har kendskab til. Det er ikke alle bryggerier, der har de store marketingbudgetter, men derfor kan de stadig gemme på masser af historie og store smagsoplevelser. En smagning giver dig muligheden for at udforske, hvad hele Danmark har at byde på. Måske finder du endda nye favoritter, som du slet ikke vidste eksisterede inden smagningen.
En smagning er ikke heller kun en smagsoplevelse. I en lang række smagninger er rundvisning nemlig også inkluderet. Og det kan altså noget at komme helt tæt på og opleve, hvordan fremstillingen af det man får i glasset, ser ud. Om det så er på et bryggeri, et destilleri, en vingård eller noget helt fjerde, så er en smagning en unik mulighed for at få et kig ind bag tæppet, og se hvordan produktionen tager sig ud. Det giver også anledning til at besøge forskellige bryggerier, destillerier osv., og se deres fremgangsmetoder og hvilken betydning det har for smagen i drikkevarerne. Nogle bruger helt moderne teknikker, mens andre har afsæt i håndkraft og klassisk håndværk. Det afspejler sig i smagen, og er i særdeleshed værd at prøve at opleve.
Slutteligt så er en smagning også en oplagt mulighed for at gå på opdagelse i Danmark og vores lokale bryggerier og destillerier. Der er så mange bryggerier og destillerier gemt rundt omkring i Danmark, som tilbyder fantastiske smagsoplevelser. Der er med garanti skjulte favoritter lige rundt om hjørnet, hvis du prøver at tage til nogle smagninger. De fleste bryggerier og destillerier har også unikke historier og inspirationskilder bag deres produkter, hvilket er meget interessant at høre om. Om det så er et bryggeri i Rønne, på Samsø eller i det centrale København, så kan du være sikker på, at nærområdet spiller en afgørende rolle for smagen. Det betyder også, at der er utroligt mange forskellige smagninger og smagsindtryk at opleve i Danmark.
Smagninger i Danmark
Danmark rummer mange store smagsoplevelser, som du kan gå på opdagelse i. Du kan komme til smagning inden for både øl, vin, whisky, gin, rom, portvin, cocktails, cider, kaffe, te, karamel og snaps. Mulighederne er mange, det er blot at vælge, hvad du har lyst til. Mange danske producenter anvender lokale råvarer og har helt unikke historier, der ligger bag deres produkter. Alt det kan du opleve, når du udforsker de forskellige smagninger vi har rundt omkring i Danmark. Og der er nok oplevelser at tage fat på. Vi har smagninger fordelt over hele Danmark. Du kan opleve smagninger i Jylland, på Fyn, på Sjælland og flere af øerne. Uanset, hvor du befinder dig i Danmark, så har vi en smagning til dig. Så tag et kig på vores mange smagninger og tag ud og smag på Danmark!
Smagninger i Jylland
Jylland byder på mange forskellige smagninger mange forskellige steder. Fra Løkken til Thy, til Esbjerg, til Kolding og til Ebeltoft. Vi har smagninger på hele det jyske landkort. Vi har over 50 forskellige smagninger alene i Jylland lige fra cocktails til portvin. Så der er med garanti noget for enhver smag og du kan både kaste dig ud i en vinsmagning, cocktailsmagning, ølsmagning, romsmagning, ginsmagning, tesmagning, portvinssmagning, whiskysmagning og meget mere. I Jylland er der mange unikke bryggerier at besøge og mange lokale historier at høre. Det fascinerende er også, hvordan smagsoplevelser kan variere som du drager igennem landkortet. For langt de fleste bryggerier og destillerier har inspiration fra nærområdet, hvilket gør at 2 smagninger inden for samme spiritus sjældent er ens. Eksempelvis kan du prøve whisky lavet på korn fra Nationalpark Thy eller whisky på maltbyg røget over grønne brændenælder fra Farres skov. Begge smagninger er whiskysmagninger, men med to vidt forskellige tilgange til fremstilling, hvilket resulterer i vidt forskellige smagsoplevelser.
Smagninger på Fyn
Lige nu har vi 10 smagninger på Fyn. Du kan både tage til en ølsmagning, ginsmagning, whiskysmagning eller en vinsmagning. Og mange af disse smagninger er kombineret med unikke oplevelser udover selve smagningen. Eksempelvis kan du kombinere en ølsmagning med en tur i naturskønne omgivelser på Odense Å. Eller komme helt tæt på danske vinmarker med en rundtur og vinsmagning på Stokkebye Vingård. Elsker du ost og god øl, jamen så har Gundestrup Mejeri og Bryghus på Fyn også en smagning, der kombinerer netop disse. Fyn har masser at byde på, når det kommer til smagninger, så det er bare at gå ombord i denne buffet af store smagsoplevelser.
Smagninger på Sjælland
På Sjælland har vi over 20 forskellige smagninger til dig. En smagning i Kalundborg, en enkelt smagning i Køge og så rigtig mange forskellige smagninger i og omkring København. Du kan komme helt tæt på dansk vinproduktion med et besøg på Danmarks største vingård. Smage og sammenligne kaffe fra alle de store kaffelande. Eller hvad med et cocktailkursus, hvor du lærer at lave drinks som du kender dem fra baren i byen. Du kan også opleve Københavns gader med en ølvandring, hvor I sammen går på opdagelse i København og smager masser af skøn øl undervejs. Du kan også kombinere en smagning med et herligt måltid mad. Mad og et godt glas går nemlig hånd i hånd og nogle smagninger er lavet med udgangspunkt i mad og drikke, der supplerer hinanden fortrinligt. Så du kan eksempelvis prøve vin- og ostesmagning eller vinsmagning med tapasmenu.
Mulighederne er mange. Så uanset om du har lyst til en cocktailsmagning for at kickstarte en aften i byen eller bare vil have en stille og rolig, hyggelig dag med gode venner, så er der en smagsoplevelse for dig lige rundt om hjørnet. Også på Sjælland.
Smagninger på Bornholm
Lige nu har vi også en enkelt smagning på solskinsøen Bornholm. Her kan du smage bornholmsk gin hos Bornholm Distillery. Ginnen får sin smag fra lokale råvarer såsom havtorn, stikkelsbær og vilde æbler, så det er smagen af Bornholm du får lov at opleve. Denne ginsmagning er en oplagt smagning at tage til, hvis du besøger Bornholm.
Smagninger på Samsø
Sukkerroer fra øen og Samsøkartofler er blot nogle af de ingredienser, der anvendes på Sams Island Distillery på Samsø. Her fremstilles både vodka, gin, rom, snaps og whisky i unikke smagsoplevelser, der indkapsler smagen af Samsø. Er man taget til Samsø for at opleve øen, så er en smagning på et lokalt bryggeri en oplagt mulighed for at få en unik smagsoplevelse, der emmer af Samsø.
Hvilke smagninger kan du deltage i?
Ølsmagning
Tag på en rejse i maltens verden med en ølsmagning. I Danmark er vi specialister i øl. Vi har en lang og stolt tradition inden for ølbrygningens ædle kunst, og vi laver nogle af de meste kendte og bedste øl i verden. Vores stolte traditioner betyder også, at der er rigtig mange dygtige bryggerier rundt omkring i Danmark. En ølsmagning er en oplagt mulighed for at gå på opdagelse i disse bryggerier og se og smage, hvordan de skaber deres unikke øl. For der er stor variation i ingredienser og bryggemetoder, der anvendes i bryggerierne, så der er helt sikkert en ny oplevelse lige rundt om hjørnet – og måske finder du en ny favoritpils, hvem ved.
Ved at deltage I en ølsmagning kan du ikke blot nyde nogle af de bedste øl Danmark har at byde på, du kan også få en større indsigt i øllens fascinerende verden. Og uanset hvilken type øl du er til, så er der en smagning til dig – du kan smage alt lige fra pilsner til pale ale og stout. Skål!
Vinsmagning
Inden for vinsmagning er mulighederne mange. Du kan prøve en smagning inden for både rødvin, hvidvin, rosévin eller portvin – og du kan sågar også kombinere flere slags vine i den samme smagning. En vinsmagning giver dig muligheden for at blive klogere på vin. Lige fra druesorten og produktionsmetoden til hvordan man bedømmer en vin. Mange vinsmagninger inkluderer også snacks eller mad til vinen, og du får muligheden for at lære, hvilke typer vin der passer til bestemte typer mad.
Selvom vi i Danmark ikke umiddelbart er kendte for vores vin, så laves der mange fantastiske vine her i landet, som er værd at prøve. Faktisk har flere anerkendte Michelinrestauranter i Danmark danske vine på vinkortet. Udover danske vine kan du også smage vine fra alle de kendte vinlande samt udforske mere obskure vinlande, der også gemmer på flere perler. Ligesom der er mange forskellige vine at prøve, så er der også forskellige smagninger at vælge imellem – alt lige fra vin med middag i byen til rundvisning og smagning på en dansk vingård.
Whiskysmagning
Der er mange mulige whiskysmagninger i Danmark – og der er noget for enhver smag. Du kan komme til ren whiskysmagning, hvor I smager mange forskellige slags whiskyer. Du kan også tage til en smagning, hvor I smager flere forskellige slags spiritusser udover whiskyen, hvis du gerne vil prøve lidt forskelligt. Det er sågar også muligt at lave sin helt egen whiskyflaske og være med til at skabe indholdet.
Uanset hvilken whiskysmagning du vælger, så vil en smagning gøre dig klogere på, hvad whiskyen har at byde på som spiritus. Du får en fornemmelse af, hvilke forskellige smage og nuancer man kan få frem i whiskyen alt efter ingredienser og fadlagring. Du vil udover smagningen ofte få en rundvisning, hvor du kan høre om destilleriets fremstillingsmetoder og inspirationskilder. En whiskysmagning er først og fremmest en smagsoplevelse, men det er helt sikkert også lærerigt.
Ginsmagning
Opdag hvor mange forskellige varianter der er af gin med en ginsmagning. Du får lov at prøve forskellige varianter af gin og bliver klogere på, hvilken slags gin, der passer dine smagsløg bedst. Du kan komme til mange forskellige slags ginsmagninger – du kan både prøve gin i sin rene form, gin og tonics samt andre skønne cocktails med gin alt efter, hvilken smagning du vælger. En ginsmagning giver også en unik mulighed for at få indblik i processen fra maltning til destillering. Efter du har smagt på varerne til en ginsmagning, vil det også være muligt at købe noget med hjem – ofte til fordelagtige priser. Måske har du fundet en ny favoritgin du ikke kendte til i forvejen, og så har du altså muligheden for at få noget lækkert med hjem.
Romsmagning
Tag til en romsmagning og gå på opdagelse i hvid og mørk rom. Du kan prøve at sammenligne forskellige romtyper, og sanse hvilke forskelle der er mellem den hvide og mørke rom. Rommen kan ikke kun nydes alene, den kan også bruges i forskellige cocktails. En romsmagning er en mulighed for at blive klogere på, hvilke cocktails, rommen kan bruges til og selvfølgelig også smage de lækre cocktails med rom som base spiritus. I Danmark kan du sågar også prøve skibsrom. Rom lavet til søs i Limfjordens bølgeskvulp, som giver rommen en helt unik smag – det er da en smagning værd.
Portvinssmagning
Portvinssmagning er en fantastisk måde at opdage de forskellige portvinstyper, der er tilgængelige. Portvin er en sød vin fra Portugal, der traditionelt er lavet af druer, der er modne nok til at indeholde en høj sukkerkoncentration. Portvin kan være tør eller sød, afhængigt af hvilket type portvin, du smager. Der er mange forskellige portvinstyper at vælge imellem, og hver portvin vil have sin egen unikke smag og aroma. Portvinssmagning er en fantastisk måde at lære om de mange forskellige portvinstyper og finde den type portvin, du personligt foretrækker. Du kan også smage forskellige portvinstyper, og sammenligne dem med hinanden. Portvinssmagning er en unik mulighed for at lære om portvin, og hvordan det smager – så hvis du er på udkig efter en unik oplevelse, så skal du tage på portvinssmagning.
Cocktailsmagning
Cocktailsmagning er et spændende alternativ, der kan tilføje et strejf af eksklusivitet til enhver aften. Cocktails er forskellige slags drinks, der normalt indeholder alkohol, og de kan fremstilles på en lang række måder. Nogle cocktails er lavet med frugtjuice eller sodavand, mens andre indeholder ingredienser som cognac eller likør. Cocktailens magiske egenskab er, at den kan tilpasses enhver smag – sød, sur, bitter eller stærk. Cocktailsmagninger giver mulighed for at udforske denne verden af smag og finde den perfekte drink til enhver anledning.
En cocktailsmagning er en unik måde at nyde en aften med venner og familie, mens man samtidig lærer om et par cocktails. Ved en cocktailsmagning vil en bartender fortælle om de forskellige cocktails I skal smage, og I vil lære, hvordan de forskellige cocktails skal laves. Det betyder også, at ikke nok med, at I skal prøve en masse gode drinks, så bliver I også klogere på, hvordan I kan genskabe jeres favoritter derhjemme.
Cidersmagning
Cidersmagninger er den perfekte måde at nyde sommeren på. Med sin frugtige og brusende karakter passer det perfekt til en solskinsdag. Cider er et friskt og frugtigt alternativ til øl eller vin. Cidere kommer i mange forskellige varianter, så der er en cider til alle – uanset om du foretrækker en tør, sød eller syrlig cider, så er der en cider til dig. En cidersmagning er en god måde at lære omkring disse forskellige typer cider og finde nye personlige favoritter. Så næste gang solen skinner, så tag til en cidersmagning og forsød sommeren med en brusende forfriskning.
Kaffesmagning
Kaffesmagning er en fantastisk måde at lære om kaffe på. Ved at deltage i en kaffesmagning kan man få lov at smage forskellige kaffearomaer, lære meget om de forskellige brygmetoder inden for kaffe og blive klogere på kaffebønnens rejse fra start til slut. En kaffesmagning kan også give dig et indblik i, hvilken kaffe der passer din smag. For der er mange forskellige kaffetyper at vælge imellem. Kaffesmagninger giver dig også muligheden for at nyde kaffe i en afslappet atmosfære, og man kan faktisk have det sjovt imens! Så hvis du nogensinde har fået lyst til at lære mere om kaffe, så tag på kaffesmagning – det vil du ikke fortryde!
Tesmagning
En tesmagning giver dig muligheden for at udforske alverdens tehaver og teplantager fra rundt omkring i verden. For når det kommer til te, er der nemlig utallige urter, krydderier og smagsnuancer at gå på opdagelse i. Du kan både smage grøn te, hvid te, sort te, oolong te, chai te og økologisk te. Der er et væld af muligheder inden for te, der er den næstmest populære drik på verdensplan. Ved at prøve en tesmagning kan du også blive klogere på, hvordan fremstillingsprocessen af te foregår – fra teens spæde start i plantage på den anden side af kloden, til den ender som færdig te i din kop her i Danmark.
Karamelsmagning
En karamelsmagning er en anderledes smagning, som er oplagt til folk med en sød tand. Karameller fås i utallige forskellige smagsvarianter, og en karamelsmagning giver dig muligheden for at prøve alt muligt forskelligt – måske også varianter du ikke vidste fandtes. Ved nogle karamelsmagninger bliver du også en del af processen, så du selv kan eksperimentere i forsøget på at finde den perfekte karamelsmag. En karamelsmagning er en hyggelig oplevelse, hvor du også får et indblik i, hvad man laver i jobbet som karamelkoger.
Snapsesmagning
Snaps er en klassiker til julefrokosten. For mange er det blot en stærk brændevin, men snapsen kan meget mere end det, hvilket du i særdeleshed kan opdage til en snapsesmagning. Her får du muligheden for at smage forskellige varianter af snaps og blive klogere på alle de forskellige ingredienser, som snapsen kan trække smag fra. Det kan være en super god inspiration til dig, hvis du vil give dig i kast med en hjemmelavet snaps, der med garanti vil imponere gæsterne ved julebordet.
FAQ om smagninger
Vi har en lang række forskellige smagninger i Danmark. Du kan både prøve en smagning inden for øl, vin, whisky, gin, rom, portvin, cocktails, cider, kaffe, te, karamel og snaps.
Vi har over 75 forskellige smagninger i Danmark fordelt på både Jylland, Fyn, Sjælland og flere af øerne.
Typisk vil I være 8 personer og opefter alt afhængigt af den enkelte smagning.
Nej, langt de fleste smagninger er for alle (smagninger der inkluderer alkohol, er kun tilgængelige for personer over 18). Så længe du er nysgerrig på at smage og lære, så er du klædt godt på til en smagning.
Størstedelen af vores smagninger indeholder alkohol. Vi har dog også smagninger inden for kaffe, te og karamel. Ønsker du en alkoholfri smagning med våde varer, så kan du altid kontakte udbyderen og høre ad. Vi kan sikkert finde en løsning.
Vi har smagninger i priserne 100-3495 kr. Prisen afhænger af hvad I skal smage og hvor meget forskelligt I skal smage. Desuden vil prisen for nogle smagninger være højere, da man får mere end smagningen inkluderet i prisen. Det kan være mad, rundvisning, muligheden for at lave sit eget whisky- eller ginfad osv.
Normalt varer en smagning 1-1,5 time. Der vil dog være stor variation i tiden, da det afhænger af den enkelte smagning, og hvad den inkluderer.
Ja, som regel har du muligheden for at købe noget med hjem efter en smagning. Ofte til fordelagtige priser, da mange udbydere tilbyder en rabat for gæster, der er til smagning.