Rom er en skøn alsidig spiritus. Den kan både nydes alene med is, men den kan også bruges i cocktails. Rommen findes både i en lys og mørk variant. De to varianter adskiller sig meget fra hinanden, hvilket betyder, at rommen kan bruges i et væld af forskellige cocktails.
Vil du prøve forskellige varianter af rom og blive klogere på denne herlige spiritus, så kan du se alle vores romsmagninger lige her.
I denne artikel har vi samlet vores bud på de 5 bedste cocktails med rom i vilkårlig rækkefølge. Du får både opskrifter samt fremgangsmåder til alle cocktails. Forhåbentligt kan det give dig inspiration til, hvordan du kan skrue en lækker cocktail med rom sammen derhjemme.
Mojito
Mojito er en rigtig klassiker, der med sin mynte og lime er en frisk cocktail perfekt til sommeren.
Det skal du bruge for at lave en Mojito
4 cl. lys rom
2 limebåde
1 cl sukkersirup (køb her)
4-6 mynteblade
6 cl danskvand
Knust is
Fremgangsmåde
- Pres saften fra limebådene i et glas.
- Gnid så myntebladene inden de puttes ned i limesaften.
- Herefter tilsættes den lyse rom, dernæst sukkersiruppen, så lidt knust is og til sidst danskvand.
Piña Colada
Puerto Ricos officielle drink. En forfriskende og sød cocktail bestående af lys rom, ananasjuice, kokosnødsirup og limesaft.
Det skal du bruge for at lave en Piña Colada
4 cl lys rom
10 cl ananasjuice
3 cl kokosnødsirup
1,5 cl friskpresset limesaft
Isterninger
Fremgangsmåde
- Put alle ingredienser i en shaker og ryst dem sammen.
- Skænk cocktailen i et glas med is og pynt eventuelt med lidt frisk ananas.
Strawberry Daquiri
Strawberry Daquiri er en af de mest populære daquiris. Det er smagen af jordbær og sommer i en kold forfriskning.
Det skal du bruge for at lave en Strawberry Daquiri
4 stk. jordbær
2 cl Shake-It Mixer Strawberry
2 cl lys rom
2 cl Rose’s Lime
1 cl Rose’s Sugar Cane
Isterninger
Fremgangsmåde
- Hæld alle ingredienser i en blender og blend indtil konsistensen er som slush ice.
Dark ‘N’ Stormy
Dark ‘N’ Stormy består af ingefærøl, limesaft og mørk rom. Det er en frisk og læskende cocktail med en snert af ingefær.
Det skal du bruge for at lave en Dark ‘N’ Stormy
5 cl mørk rom
1 cl friskpresset limesaft
10 cl ingefærøl
Isterninger
Fremgangsmåde
- Fyld et lavt glas med isterninger.
- Tilsæt den mørke rom, friskpresset limesaft og top af med ingefærøl.
Cuba Libre
Cuba Libre er en nem drink, der kombinerer syrlighed og sødme. Cuba Libre er den klassiske rom og cola med et ekstra twist.
Det skal du bruge for at lave en Cuba Libre
5 cl mørk rom
10 cl cola
1 cl Rose’s Lime
Isterninger
Fremgangsmåde
- Fyld is i et højt glas og hæld den mørke rom i.
- Tilsæt herefter lime og dernæst cola.
1 Kommentar. Leave new
[…] Læs også: De 5 bedste cocktails med rom […]