NyhederSmagninger

Skab en fremragende aften: Hold din egen hjemmesmagning

Sådan laver du din egen hjemmesmagning
Artiklen indeholder reklamelinks (affiliate links).

Står du og har lyst til at samle venner eller familie til en god aften? Så vil vi anbefale dig at afholde din egen hjemmesmagning.

En smagning er en fantastisk måde at skabe en god aften med lidt anderledes oplevelser, end hvis man “bare” inviterer på middag. Her bliver omdrejningspunktet snakken omkring de smage, der opleves, når man skænker en ny vin, øl, whisky, rom eller gin op i glasset.

Fordelen ved at holde en smagning derhjemme er desuden, at man helt selv kan vælge, hvad der skal i glassene. Dermed kan man tilpasse aftenen til det, selskabet er mest til. Er rødvin det, der foretrækkes, så fokuserer man på det. Er det en sommersmagning på terrassen, så er det måske mere hvidvin, bobler eller rosé, der skal smages på.

Vin er nok det mest oplagte valg til en hjemmesmagning, men det er naturligvis helt op til ens præferencer. Der kan også sagtens laves en smagning med øl, whisky, gin, rom, cider, cocktails eller noget helt sjette. Generelt skal der faktisk ikke så meget til. Man behøver ikke at smage på otte forskellige slags – man kan sagtens nøjes med tre eller fire.

Hvad skal man købe til en hjemmesmagning?

Når du skal holde en hjemmesmagning, så er det selvfølgelig drikkevarerne, der er i fokus. Det vigtigste er, at du får valgt noget, som du og dine gæster har lyst til at smage på. Skal du have vinklubben på besøg, så er det nok nærliggende at fokusere på vin og ikke whisky.

Hvad du skal vælge afhænger selvfølgelig også meget af din viden om det, der skal drikkes. Hvis du har meget erfaring, så bør du trække på denne, når du vælger. Der er selvfølgelig også den mulighed, at du kan vælge en færdig smagekasse, hvor andre allerede har sammensat vinene for dig.

Køb smagekasser hos Den Sidste Flaske

Hvis du gerne vil gøre det nemt at holde din egen vinsmagning derhjemme, så er smagekasserne hos Den Sidste Flaske et oplagt sted at starte.

Her finder du sammensatte vinkasser, hvor du slipper for selv at skulle vælge hver enkelt flaske. Det gør det nemmere at lave en hyggelig smagning, uanset om du er mest til rødvin, hvidvin, bobler eller en blanding af forskellige stilarter.

En smagekasse er især smart, hvis du gerne vil prøve flere forskellige vine uden at bruge tid på at sammensætte hele udvalget selv. Det kan både fungere til en uformel aften med venner, en hyggelig middag, en vinklub eller som en nem måde at fylde vinreolen op med lidt forskelligt.

Rødvinskasse til hjemmesmagning

Er du og dine gæster mest til rødvin, kan du eksempelvis tage et kig på Danmarks Nok Vildeste Rødvinskasse – Version 2.0 hos Den Sidste Flaske.

Kassen indeholder 12 flasker rødvin fordelt på seks forskellige vine. Det gør den velegnet til en rødvinssmagning, hvor man gerne vil smage flere stilarter op mod hinanden. Her får du blandt andet vin fra Italien, Spanien, Chile og Frankrig, så der er god mulighed for at sammenligne forskelle i druer, områder og smagsprofiler.

Kassen indeholder blandt andet appassimento fra Veneto, Primitivo fra Puglia, spansk rødvin fra Valdepeñas, chilensk Cabernet Sauvignon og Carmenere samt fransk Merlot fra Pays d’Oc.

Det giver en god variation mellem fyldige, frugtige, bløde og mere karakterfulde rødvine. Derfor passer kassen godt til en aften, hvor man gerne vil tale om forskellen på de klassiske rødvinsstile – uden at det bliver for teknisk eller højtideligt.

Hvidvinskasse til hjemmesmagning

Hvis du hellere vil lave en friskere vinsmagning med hvidvin og bobler, så er Danmarks Nok Vildeste Hvidvinstilbud – Version 1.0 også et spændende bud.

Her får du 14 flasker fordelt på syv producenter – herunder også to magnumflasker. Det gør kassen velegnet til en større smagning, en sommerfest, en terrasseaften eller en middag, hvor der gerne må være flere forskellige hvidvine på bordet.

Kassen indeholder blandt andet franske bobler, spansk hvidvin, chilensk Sauvignon Blanc, Sauvignon Blanc fra New Zealand, fransk Chardonnay-Viognier samt italiensk Pinot Grigio og Gran Cuvée Bianco i magnumformat.

Det giver en god blanding af friske, frugtige og let mousserende vine, som egner sig godt til både smagning og servering til mad. Især hvis dine gæster normalt foretrækker lette og friske vine, kan sådan en kasse være et godt udgangspunkt.

Sådan bruger du en smagekasse til vinsmagning

Når du køber en færdig smagekasse, behøver du ikke gøre aftenen mere kompliceret, end den er. Du kan eksempelvis stille vinene op i en rækkefølge fra de letteste til de kraftigste og lade gæsterne smage én vin ad gangen.

Til en rødvinssmagning kan det give mening at starte med de blødere og mere frugtige vine, før I går videre til de kraftigere flasker. Til en hvidvinssmagning kan I starte med bobler eller de mest friske vine og derefter gå videre til de mere fyldige og frugtige hvidvine.

Det kan også være en god idé at servere lidt let mad ved siden af. Brød, ost, charcuteri, snacks eller små tapasretter fungerer rigtig godt, fordi det gør smagningen mere afslappet og hyggelig.

Det vigtigste er ikke, at man skal være vinekspert. Det vigtigste er, at man får skabt en god aften, hvor der er noget at smage på, tale om og sammenligne. Her er en færdig smagekasse en nem måde at komme i gang på.

Hvad skal du huske til din hjemmesmagning?

Smagninger, især dem der foregår hjemme, kan komme i mange former og størrelser. Det kan derfor være lidt svært, at sige præcist hvordan du skal gøre for at skabe den perfekte hjemmesmagning. Vi vil dog alligevel komme med et par generelle tips, som du måske kan have for øje, når du skal være arrangør.

Antallet af vine etc. der skal smages
Det kan sikkert være fristende at finde en helt masse forskellige vine, whiskyer eller rom, der skal på bordet til din smagning. Vi vil dog anbefale at man holder sig til et niveau, der hedder 3-5 forskellige og max 8. Det kan hurtigt gå hen og blive for meget. Jo længere man kommer, jo mindre opfanger man de forskellige smagsnuancer – men antallet afhænger selvfølgelig også af formålet med smagningen 😉

Rækkefølgen på det, der skal smages
Det kan være en god idé, at tænke lidt over hvilken rækkefølge man smager tingene i. Det kan bliver for meget for vores smagsløg, hvis man starter med noget meget kraftigt og tungt, så det anbefales at man starter med det lidt lettere, som måske har mere syre.

Maden til smagningen
Hvis man tager ud og deltager i en smagning så vil man ofte opleve, at der følger lidt mad eller snacks med. Har du samme plan for din hjemmesmagning, så er det vigtigt at overveje hvad for noget mad, der passer godt til det i skal smage på.

Udstyr til smagningen
Man må aldrig gå ned på udstyr. Det er selvfølgelig vigtigt med de rigtige glas og det helt rigtige udstyr, så smagningen kan blive en bragende succes.

Temperaturen på det, der skal smages
Temperaturen kan være en afgørende faktor, når det gælder om at få alle smagsnuancerne frem. Forskellige typer af alkohol og spiritus kræver forskellige temperaturer, for optimal aroma og smag. For whisky og rom siger man ofte at det skal være 12-17 grader, hvor rødvin skal være 16-18 grader og hvidvin, 10-12 grader.

Vi håber at du har fået mod på at holde din helt egen hjemmesmagning!
Dette indlæg har forhåbentligt givet dig mod på at afholde egen hjemmesmagning. Vi garanterer dig at det blive en god aften med masser af snak om smage, dufte og andre gode historier.

Om Greattaste.dk

Greattaste.dk er et af Danmarks største fællesskaber når det gælder smagninger. 

Vi skriver indhold om alt fra vin til øl, whisky, rom, gin og meget andet.

Vil du læse om noget andet?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed