Whisky

Whiskysten – Hvad er det og hvorfor bruger man dem?

Whisky med whiskysten

Hvis du er en af de mange whisky-entusiaster derude eller generelt bare er til god whisky, så er du nok allerede bekendt med whiskysten. Vi vil dog alligevel lige slå et slag for dem og gå igennem hvad det er, samt hvorfor og hvordan whiskysten bruges.

Whiskysten er i alt sin enkelthed en substitut for isterninger i en hvilken som helst drink. De er udviklet og benyttes typisk til whisky, men kan også sagtens benyttes i andre former for spiritus eller drinks. Det generelle formål med at bruge whiskysten fremfor isterninger er at man undgår vand i sin drink.

Isterninger kan fint holde en drink kold, men med det samme de kommes i, så begynder de så småt at smelte. Problemet med det er bare, at drinken fortyndes efterhånden som isterningen smelter. Det vand der blandes med whiskyen er med til at påvirke smagen og det er mange whisky-entusiaster ikke vilde med – derfor bruger de whiskysten i stedet for is.

Hvad er whiskysten?

Som du kan høre, så er der god grund til at bruge whiskysten – også i f.eks. rom. Man undgår ganske enkelt at drinken fortyndes, men opnår fortsat afkølingen af den spiritus man drikker, hvis man altså foretrækker at drikke den sådan.

Men hvad er whiskysten egentligt? Det er små firkantede sten, som oftest er lavet af såkaldt kleberstein, som nok bedre er kendt som fedtsten. Der er ikke tilføjet noget til stenen, så man får den altså i sin rene form, så smagen af drinken ikke påvirkes.

Fedstenen, som whiskysten er lavet af, ridser ikke glas og den er både lugt- og smagsfri. De kan desuden ofte holde rigtig længe og faktisk i mange tilfælde, bruges hele livet. Derudover er de gode til at binde både varme og kulde, således at de faktisk både kan holde drinks kolde eller varme.

I de senere år er stenene også kommet i andre materialer såsom rustfrit stål, marmor og granit, hvor vores favorit er enten granit, stål eller den traditionelle lavet af fedtsten.

Hvad koster whiskysten?

Hvis du har fået mod på at bruge whiskysten, så er de heldigvis ikke specielt dyre at anskaffe sig. Typisk købes de i pakker med 8 til 10 stk. Afhængigt af materiale, kvalitet, antal og brand, så vil de ofte koste mellem 50 og 150 kr. hos danske forhandlere.

For at hjælpe dig lidt på vej har vi samlet nogle af de whiskysten vi bedst kan lide at bruge. Der er lidt til enhver smag, i forskellige materialer og prisklasser.

Hvordan bruger man whiskysten?

Whiskysten er faktisk utroligt nemme at bruge. Det er tæt på at det er 1:1 ift. at bruge en isterning, du slipper bare for vand og at skulle lave nye isterninger løbende. I stedet skal du bare have dine whiskysten i din fryser i cirka 4 timer før du skal bruge dem – nogle siger dog 6-8 timer. Når du skal bruge dem, så tager du det antal du skal bruge op af fryseren og kommer dem i din drink. Det typiske antal sten er 2-4 per drink, afhængig af hvor stor den er.

Når du har kommet stenene i din drink, så er det en god idé lige at vente 1-2 minutter så den når at køle ned til den ønskede temperatur. Herefter er det bare om at nyde drinken, som holdes kølig og ikke fortyndes som hvis du brugte isterninger.

Så kort opsummeret gør du bare således:

  1. Kom dine sten i fryseren i minimum 4 timer, gerne lidt længere.
  2. Kom 2-4 stk. i din drink – f.eks. i whisky eller rom. Antallet afhænger lidt af præferencer og hvor stor drinken er.
  3. Vent 1-2 minutter på at drinken køler ned til den ønskede temperatur.
  4. Så er du klar til at nyde en velafkølet drink uden at den fortyndes af vand.

Vil du læse om noget andet?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed