Julen nærmer sig med hastige skridt. Inden vi når at se os om så er der en måned til Juleaften og snart starter december. Med julen følger masser af julehygge og ikke mindst julefrokosten. Til den gode julefrokost hører der sig naturligvis en dejlig julesnaps. Det er dog ikke alle, er er lige vilde med den røde Aalborg snaps, men alligevel gerne vil have en julesnaps på bordet.
Der er heldigvis et både sjovt og rigtig godt alternativ til dig, der måske ikke er så vild med den traditionelle udgave af snaps – du kan nemlig lave din egen. Det er faktisk slet ikke så svært og det kræver ikke det store. Lidt forberedelse, de retter ingredienser og så skal julesnapsen egentlig bare trække indtil den skal drikkes.
I det her indlæg vil vi kigge lidt nærmere på hvordan man laver sin egen julesnaps.
Hvordan laver man snaps?
Der eksisterer som sådan ikke nogen officiel definition af hvad snaps er. Det er en meget nordisk ting, som forbindes med krydret brændevin og akvavit. Hvis man selv skal lave en snaps, så vil man typisk lave den på enten vodka eller en klar basis snaps.
Du kan købe en klar snaps eller en basis snaps, som er beregnet til at man kan lave en snaps med sin egen smag. Du kan også bruge en helt normal vodka. Det er derfor også meget nemt at lave sin egen snaps. Det kræver blot den neutrale spiritus og så kan man ellers fylde ens favorit ingredienser på, til at give den helt rette smag.
Læs også: De 5 bedste cocktails med rom
Kan jeg stadig nå at lave min egen julesnaps i år?
Det er selvfølgelig vigtigt at en snaps har god tid til at trække smag fra de ingredienser man kommer i den. Det varierer lidt hvor lang tid det anbefales at man lader sin snaps trække; alt lige fra et helt eller halvt år, til 1 måned eller 14 dage. Så hvis du har mod på at lave din egen julesnaps i år, så kan du faktisk stadig godt nå det.
Vores anbefaling: Lad din snaps trække i minimum 1 uge
Opskrifter på julesnaps
Har du fået mod på at lave din egen julesnaps i år, så kan det stadig nåes, men hvordan gør man det så helt præcist? Det mest oplagte er selvfølgelig at lave en helt klassisk julesnaps, som indeholder mange af de smage vi forbinder med jul.
Til den klassiske julesnaps vil vi anbefale at du bruger:
- Brøndums klar snaps
- Appelsin
- Honning
- Kanelstang
- Nelliker
- Stjerneanis
- Kardemommekapsler
Alt det kræver for at du kan lave din julesnaps er faktisk at du gør ingredienserne klar, kommer dem i en lukket beholder (flaske, glas etc.) og lader snapsen trække i mindst en uge, og gerne lidt længere.
Du kan finde den præcise fremgangsmåde på lignende opskrifter på Valdemarsro, Spis bedre eller Mummum.
Er du på jagt efter noget helt andet, så er der masser af plads til at prøve sig frem og “freestyle”. Lav eventuelt mere end én variant af din julesnaps og se hvilken en, der ender med at blive bedst.
Ingredienser til julesnaps
Vi har samlet en lang liste med forslag til ingredienser til din julesnaps. Lad dig inspirere og find den kombination som smager af jul for dig.
- Vodka eller klar (neutral/basis) snaps, f.eks. fra Brøndums eller Aalborg Akvavit basis
- Appelsinskal
- Nelikker
- Kanelstang
- Honning
- Kardemommekapsler
- Lakridsrod
- Stjerneanis
- Vaniljestang
- Fennikelfrø
- Lakridspulver
- Skovbær (frost)