Få et unikt indblik i snapsens verden med denne oplevelse hos Bornholm Spirits i København.
I løbet af 1,5 times smagning skal I prøve 8 forskellige snaps alle fra Bornholm Spirits’ egen produktion på Nexø. Undervejs får I historierne bag snapsene og bliver klogere på Bornholm Spirits og deres snapseproduktion.
Til smagningen vil der også være lidt godt til ganen i form af diverse snacks. Snaps kan meget mere end at være en klassiker til julefrokosten, så kig ind forbi og bliv klogere på denne herlige spiritus.